Julen varer lige til påske. Sådan synger vi hvert år juleaften, selvom det slet ikke er sandt. Der kommer ingen store helligdage imellem, men det vil være synd at kalde januar, februar og marts for julemåneder. 

Men det er ikke den eneste floskel, der hører julen til. Den anden er, at julen er den vigtigste højtid på året. Alle, der har den mindste smule forstand på vores religion – og derfor vores højtider – ved, at påsken er den absolut vigtigste. 

Men hvorfor er den påske så pokkers vigtig? Og husker du at holde traditionerne ved lige?

Spørg vi de kristne er der ingen tvivl

Når vi retter spørgsmålet med de kristne, er spørgsmålet meget nemt. Højtiden er så vigtig, fordi den symboliserer dagene, hvor Jesus døde. 

Det samme gælder faktisk næsten for jøderne, der også fejrer påsken, den har dog et andet navn. De fejrer ikke Jesu død og genopstand. De fejrer derimod, at han udvandrede fra Ægypten. 

Vi fejrer selvfølgelig Jesus og hans genopstand til himmelen og det evige liv. Vi holder ikke juleaften med gaver, juleevangelie osv. 

I stedet mindes vi, hvordan Jesus kom ridende ind i Jerusalem. Vi glæder os over, at vi slap godt gennem fasten. Vi tænker på gud forsager dårligdom. 

Måske er det ikke helt de gamle kristnet traditioner, vi holder ved lige. Vi har rykket os en del i vores tro og har skabt vores egne traditioner. Men husker vi så at holde dem ved lige?

Holder du traditionen ved lige?

Det kan føles, som om hver familie har deres helt særegen måde at fejre julen på. Det kan der også være noget om. 

Der er dog nogle ting, vi alle sammen er rimelig fælles om. Der er påskeæggene, der er påskeøllen, der er påskefrokost, der er familien. 

Vi slipper ikke helt udenom, at der hører traditioner til påsken, som vi prøver på den ene eller anden måde at holde ved lige. Det kan være påskegaver, vi har fået indført i familien. 

Men så en dag er børnene blevet voksne, og børnebørn er der ikke endnu. Hvor langt holdes traditionen så ved lige? 

Påskegaven er ikke noget nyt

Det er svært at vurdere, hvornår de faste og ofte lidt barnlige traditioner holder op, eller hvornår de ændrer sig. 

Det kan dog siges, at f.eks. påskegaven faktisk ikke er en ny opfindelse. Den har før været på påsketraditionsbordet. Så selv, hvis I glemmer den et år eller to, så skal den nok finde vej tilbage igen engang. 

Det er ofte sådan med traditioner, selv hvis de hopper nogle år over eller måske en hel generation, så kommer de stærkeste af dem altid tilbage. Måske er det en slags darwinistisk traditionsteori. Eller måske kræver højtiderne bare gode traditioner.